• newsbanner5.jpg
  • newsbanner43.jpg
  • newsbanner39.jpg
  • newsbanner19.jpg
  • newsbanner29.jpg
  • newsbanner12.jpg
  • newsbanner13.jpg
  • newsbanner22.jpg
  • newsbanner41.jpg
  • newsbanner3.jpg
  • newsbanner16.jpg
  • newsbanner25.jpg
  • newsbanner7.jpg
  • newsbanner4.jpg
  • newsbanner42.jpg
  • newsbanner21.jpg
  • newsbanner47.jpg
  • newsbanner60.jpg
  • newsbanner40.jpg
  • newsbanner50.jpg
E-mailadresse:
Fulde navn:
Virksomhed:
Afmeld
Log på
Udskriv

DM i skills 800x600

For første gang stiller Det Blå Danmark op i samlet trop på DM i Skills 2017 i Aalborg, som er den årlige konkurrenceevent for erhvervsuddannelser i Danmark. Det sker for at få mere faglært arbejdskraft til den maritime industri, som er et erhverv i vækst.

En stor fælles stand med lærlinge og repræsentanter fra organisationer i Det Blå Danmark udgør premieren på den maritime samlede tilstedeværelse på de årlige danmarksmesterskaber i håndværk, den såkaldte DM i Skills, som denne gang afholdes i Aalborg den 26.-28. januar 2017.

”Den maritime industri er i vækst og har brug for flere dygtige medarbejdere. Vi vil især gerne vise, at hvis man tager en erhvervsuddannelse inden for det tekniske område, er der masser af gode jobs at få og flere muligheder for at læse videre inden for det maritime område. Med en erhvervsuddannelse som f.eks. skibsmontør eller elektriker, kan du tage en mellemlang videregående uddannelse til f.eks. maskinmester eller produktionsteknolog,” siger adm. direktør Jenny N. Braat, Danske Maritime.

Foruden brancheforeningen Danske Maritime, der deltager som partner i projektet Fremtidens Maritime Håndværker, er standen bemandet med repræsentanter fra erhvervskampagnen World Careers og MARCOD. Desuden er der på standen for Det Blå Danmark lærlinge til stede fra nordjyske maritime virksomheder. De kan fortælle om deres motivation for at søge ind i den maritime branche og deres oplevelser med at være lærling.

”Vi opfordrer stærkt virksomheder i den maritime branche til at kigge forbi i Aalborg og møde elever, der er i gang med at uddanne sig til faglærte,” siger Jenny N. Braat.

Virksomhederne kan for eksempel se, hvad en skibsmontør kan, eller opleve forskellen på en elektriker, en automatiktekniker og en industritekniker. De kan også få inspiration til deres virksomheds produktion, eksempelvis inden for skibs- og bådmekanik eller automatik og robotteknologi.

DM i Skills handler om at skabe positiv opmærksomhed på erhvervsuddannelserne i Danmark samt fungerer som talentpleje for de unge, der er særligt dygtige, og som ved at deltage i det nationale mesterskab kan kvalificere sig til EuroSkills og WorldSkills.

Det Blå Danmark er repræsenteret på DM i Skills for at gøre unge og deres forældre opmærksomme på hvilke spændende uddannelses- og jobmuligheder der findes i det Blå Danmark.

Læs mere om DM i Skills 
Læs mere om Fremtidens Maritime Håndværker 
Læs mere om MARCOD 
Læs mere om World Careers  

Kontakt Danske Maritime på DM I Skills: Marianne Eltong Gade, 42 14 95 26, og Jo Dietrich, 42 14 95 20

 

« Flere nyheder

 

København

Danske Maritime
Symfonivej 18, 2730 Herlev


Tlf.: 33 13 24 16

E-mail: Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Bruxelles

Danish Maritime
79, Rue du Cornet, 1040 Bruxelles


Tlf.: +32 (02) 230 6934